Tlf. 30 20 86 24

Psykoterapeut Marianne Wangel

-Samtaleterapi, der nytter noget

Dansk Selskab for Medicinsk Humor









Se referat fra kongressen længere nede i teksten

I 1999 stiftedes "Nordisk Selskap for Medicinsk Humor" af en gruppe skandinaviske læger, der fornemmede, at humoren er en vigtig ingrediens i livskvaliteten og sundheden for mennesker. De var blevet inspireret af  Dr. Madan Kataria i Indien, stifte-
ren af begrebet "Latter-Yoga" og af Dr. Patch Adams i USA, stifteren af begrebet "Hospitals-Klovn".

Man afholdt samme år "Den første Nordiske Kongres i Medicinsk Humor" i Alvdal i Norge, og siden afholdt man en kongres ca. hvert andet år.
Medlemsskaren bestod fra starten kun af læger, hvilket der naturligvis var mange røster imod.

I 2002 stiftede vi så "Dansk Selskab for Medicinsk Humor", men man skulle helt frem til et generationsskifte i 2006, før selska-bet blev åbnet for alle interesserede. Pudsigt nok var det Dr. Patch Adams, der hjalp os med at udbrede kendskabet til selska-bet udenfor læge-verdenen, idet han var på Danmarks-turné samtidig og velvilligt lod os få lidt taletid.

Jeg selv var medstifter og bestyrelsesmedlem, og blev så formand for selskabet i 2006. Da fik vi en ung bestyrelse med en mangfoldighed af faglige baggrunde. Derfor fik vi kræfter til at lave "Den Fjerde Nordiske Kongres i Medicinsk Humor" i 2007.

- Referat af denne kongres, der foreløbig blev den sidste, findes her nedenfor. Dér kan man læse referater fra eksempelvis disse foredragsholdere: TV-læge Peter Qvortrup Geisling, Skuespiller Anne Marie Helger, Filosof John Engelbrecht, Forfatter og Bakkesangerinde Karen-Marie Lillelund, Professor Bjørn E. Holstein, Professor Sven Svebak m.m.fl. 
I kongressen deltog i alt 76 personer, og vi var vidner til det sjældne fænomen, at alle 15 foredragsholdere optrådte gratis for os og for den gode sag! 

Dansk Selskab for Medicinsk Humor blev desværre nedlagt af en ny bestyrelse i 2009. Men man vil sagtens kunne genoplive selskabet, hvis der en dag skulle findes grobund for det.



4. Nordiske Kongres i Medicinsk Humor

Afholdt i Helsinge, (Nordsjælland) 9.–12. maj 2007 på: ”Bymose Hegn Hotel & Kursus-center” www.bymosehegn.dk   - Under temaet: ”Humor er Hjerternes Sprog

TAK
Vi takker hjerteligt følgende medlemmer for hjælp til praktisk afvikling af kongressen: Hospitalsklovn, organist, lægesekretær & kunstmaler Susanne Huuse, Performer & tankefelt-terapeut Lars Mygind, Direktionssekretær & korrespondent Merete Tyndeskov, Latterinstruktør Kirsten Espensen, Lærer & tankefeltterapeut Lene Merete Lund samt Læge Marianne Klee. 

DELTAGERE
I alt blev vi 76 deltagere, alle fra Danmark. Ca. halvdelen af deltagerne var ikke medlemmer af Selskabet, men mange af disse meldte sig ind under, eller efter, kongressen. 
Vi var en broget flok: klovne, sygeplejersker, journalister, læger, social- og sundhedshjælpere, psykologer m.fl. 
Kongressen blev beæret med kongeligt besøg om fredagen d. 11. maj: Selskabets protektorer Greve Christian og Grevinde Anne Dorte af Rosenborg overværede det meste af fredagens program og var også strålende deltagere ved aftenens Galla-middag. 
Derudover var Videnskabsjournalist og Biolog Ole Terney inviteret som deltager, idet han samler materiale til et temanummer om ”Medicinsk Humor” for sit magasin "BioNyt":www.bionyt.dk

ØKONOMI
På grund af vore ikke-eksisterende midler fik vi mirakuløst alle foredragsholdere til at optræde gratis for os, og samtidig betal-te de også for at være med til kongressen....
Vi fik 15.000 kr. fra Oticon Fondet, hvilket vi er dybt taknemmelige for. 
Marianne Wangel påtog sig at hjemtage og sælge humorbøger fra fem forskellige forlag samt videoer, klovnenæser, plakater m.v., hvilket gav et pænt lille overskud. 
- Merete Tyndeskov stod under kongressen med stort og charmerende engagement for salget i vores butik. Tre af forfatterne var til stede som foredragsholdere og kunne, om ønsket, signere deres bøger. Deltagerprisen kunne derfor holdes nede på det rørende beløb af 4.260 kr. pr. deltager (inkl. ophold) for hele kongressen. Alt i alt gav kongressen et overskud på 19.521 kr., hvilket kommer Selskabets fremtidige aktiviteter til gode. 

EFTERUDDANNELSE m.m.
Kongressen blev bl.a. af Lægeforeningen og Ergoterapeutforeningen godkendt som 2 ½ dages efteruddannelse for læger og ergoterapeuter. Vi arrangerede samkørsel i privat-biler langvejsfra, samt bustransport Københavns Hovedbanegård – Helsinge T/R for deltagerne. Alle foredragsholdere fik et års gratis medlemskab af vores Selskab som tak for indsatsen. Kongressen og foredragsholderne blev skriftligt evalueret af deltagerne.
Der blev efter kongressen udstedt individuelt deltagerbevis med antal tilstedeværelsestimer til alle deltagerne. Samtidig ud-sendte vi, på mange opfordringer, en deltagerliste. Selskabet fik med denne kongres et omdrejningspunkt, og der blev knyttet mange nye venskaber og kontakter.


REFERAT AF PROGRAMMET

Onsdag d. 9. maj 

Kl. 13.00–14.00 modtog hospitalsklovnen Gummitud (alias Susanne Huuse) de ankommende deltagere i en hjertelig, men let forvirret døråbning.


Kl. 14.00 indledte formand Marianne Wangel kongressen med ordene:
”Vi håber at nå så langt med Samfundets forståelse af den sundhedsfremmende effekt af Humor, at lægen en dag kan udskri-ve'Humor på Recept'.
Hun præsenterede programmet og introducerede derefter konferencieren Lars Mygind.


Kl. 14.10–16.00 Foredrag af Dr. Annette Goodheart PhD, Psykolog, Latterterapeut og grundlægger af ”Goodheart Latter Coach - Uddannelsen”, Mexico, under emnet: 

”Laugh your Way to Health” 
Annette Goodheart foredrog på engelsk, hvilket (modsat planen) ikke blev simultanoversat, idet alle tilhørere tilfældigvis for-stod engelsk.
Hun kunne fortælle, at latter skaber lykke. Det er ikke nødvendigvis lykke, der skaber latter… - Så det er om at le, selvom der ikke umiddelbart er noget at grine ad. Lykkefølelsen kan derved produceres (hormonelt) hen ad vejen. Hver eneste celle i kroppen påvirkes positivt af latter og husker latteren, også hos demente!

Man kan ikke le og tænke samtidig, og man kan ikke le og være vred eller bange samtidig. Derfor giver latter et naturligt af-bræk for negative følelser som f.eks. sorg og dødsangst. I de sekunder, man har leet, har man været uden bekymring, hvilket virker smertelindrende! Annette Goodheart’s egen erfaring er, efter engang at have brækket en arm, at 10 minutters latter virker smertestillende i 2 timer!

Dr. Goodheart inviterede en tilhører op på scenen, hvor hun elegant demonstrerede sin unikke evne til at få vedkommende til at le ad sin største smerte. –En meget gribende, stærk og personlig seance, der ikke skal refereres. 

Annette Goodheart nåede at signere sin bog for interesserede købere, før hun drog til lufthavnen. (Hun var i forvejen i Dan-mark for at undervise på sin uddannelse, hvorfor vi var så heldige at få hendes besøg ved kongressen. Hvis vi selv skulle have inviteret hende herover fra Mexico, havde vi naturligvis ikke haft råd til hende.) 
På et tidspunkt, midt i Annette Goodheart’s foredrag, optrådte John Lansner, ingeniør, musiker og tovholder for Goodheart’s uddannelse, på guitar med sin egen sang: ”Shut up and Laugh!”


Kl. 16.00–17.00 Foredrag af Professor Bjørn E. Holstein, medicinsk sociolog, Københavns Universitet, under emnet: 

”Humor og helbred i alderdommen”
Bjørn Holstein havde med vanlig flid gennemtrawlet den samlede videnskabelige data-base for at sætte sig ind i emnet. 

Han havde fundet mange antydninger af, at godt humør påvirker helbredet i positiv retning, også fra egen forskning. 
Paradoksalt nok kan man f.eks. vise, at folk, der selv vurderer deres helbred som godt (dvs. ser lyst på tilstanden), lever længst, selvom disse folk objektivt set måske har et elendigt helbred! 

Bjørn Holstein kunne tegne to cirkler, der havde en fælles mængde: 
Den ene er humoristisk sans, den anden er godt humør, og fællesmængden er: stress-reduktion, sygdomsforebyggelse og god overlevelse. 

Han pointerede, at ikke al humor er sundhedsfremmende, nemlig ikke den ondskabsfulde humor. 
Han fortalte, at humør og helbred hænger sammen, at humør og symptomer påvirker hinanden, samt at der ingen aldersfor-skel ses, når humør og helbred påvirker hinanden. -Dvs. både børn, voksne og gamle kan have gavn af et godt humør. 

Til slut måtte Bjørn Holstein konkludere, at hypokondri ser ud til at være en dødelig sygdom!


Kl. 17.10–18.30 Foredrag af Kunstmaler Hanne Gottlieb, Værløse, Præsident for Latterbevægelsen i Danmark, Uddanner af ”Latterinstruktører” og med ærestitlen ”Laughter Ambassador” under emnet:

”Latteren gør mig glad”, en præsentation af LatterYyoga, videnskabeligt og i praksis.
Hanne Gottlieb indledte med at berette om sin vej ind i humor-interessen. Den startede som inspiration fra den indiske læge Madan Kataria, dennes danske pendant, Jan Thygesen Poulsen, samt det faktum, at vores ”Nordiske Selskab i Medicinsk Hu-mor” i 1999 kom til verden.
Hanne Gottlieb satte sig dengang for at opsummere, hvad videnskaben vidste (og ved) om latterens indvirkning på kroppen. Blandt andet kan man påvise, at immunforsvaret er styrket efter en god latter, og at latter får kroppen til at producere endor-finer.

Hanne Gottlieb har herefter lagt omtale af en bunke af disse videnskabelige resultater ud på sin hjemmeside: www.latterinstituttet.dk

Hun kunne fortælle, at der findes 56 latterklubber i Danmark og ca. 5.000 latterklubber i verden, hvor folk træffes jævnligt med fremmede for at le i nogle timer.

Herefter gjorde hun kort proces og jog os ud på gulvet. Nu skulle vi udsættes for den traditionelle LatterYoga. Det er øvelser på gulv, hvor man ler ad tåbelige ting i 1 minut ad gangen. Man starter med at gå rundt i én forvirring og ryste hånd med hin-anden, mens man ler sigende. 
-Der findes utallige sjove latterøvelser. Blandt andet ”En-meter-latteren”, hvor man ler mér og mér, jo længere man trækker sin ene hånd hen over den anden arm og ender én meter inde på brystet. Totalt gak, og derfor ekstremt grinagtigt... 
Hanne Gottlieb kunne også ”Lønseddellatteren”, hvor man holder sin højre håndflade ud i læseafstand og hér ser sin latterlige lønseddel. Man peger på dén, på sig selv, på dén igen og udstøder nu en fortørnet hånlatter. - Meget morsomt, når man drøner rundt i en stor gruppe, der alle synes, at de er mere værd end dette.

- Al denne leg og latter dannede grobund for en dejlig fri og kærlig atmosfære mellem deltagerne under hele resten af kongressen. 

Kl. 20–21 Terapeut og latterinstruktør Maj-Britt Wadum arrangerede en  ”Latterdans” for dem, der havde lyst og stadig kunne stå på benene.


Torsdag d. 10. maj

Kl. 9.00 startede vi med morgensang, akkompagneret på klaver af en af deltagerne, Kirsten Saurus Mehlsen, og på fløjte af foredragsholder Kåre Lind.

Kl. 9.05–10.00 Foredrag af hjerneforsker Thomas Raab mag.art. i litteratur- og sprogvidenskab, researcher, videnskabs-journalist, København, under emnet:

”Skal jeg græde eller grine? Hvori ligger forskellen?” - En gennemgang af hjerneforskningens viden om gråd og latter.
Thomas Raab lagde ud med at dele humoren op: 
Humor består af 1) forståelse (f.eks. af en vits) og 2) følelse. 

Humorens (latterens) elementer:
  1. overraskelsen
  2. ordspil (kannibalen, der æder en hospitalsklovn, siger til en anden medspisende: synes du også det smager sjovt?)
  3. en fælles kendt sammenhæng eller baggrund, man kan spille overraskende på. (f.eks.: Tysklands nationalfugl er en hane – en gashane (!)) 
                                                                   
Manglende humor (manglende overgivelse):
  1. indforstået vits
  2. stor selvkontrol
  3. magtmenneske

Vi havde desuden bedt ham designe dette foredrag med henblik på at få be- eller afkræftet, hvorvidt gråd og latter ligger meget tæt på hinanden i hjernen, sådan at de måske har et fælles humoralt (=hormonelt) udtryk? - Men dette kunne vi ikke få entydige svar på, da dette ikke kendes godt nok endnu. Han kunne dog fortælle, at latter og gråd begge udløses i toppen af hjernestammen, men føles i frontallappen!                 
Grådens funktioner (kræver tryghed): At bede om hjælp, selv om man ofte græder alene (babyer, mm). At få hjælpen kræver en social situation.                
Latterens funktion: Social samhørighedsfølelse. (Her inddrages Insula i Det Limbiske System.) Lillehjernen regulerer motorik-ken, og her ses stor aktivitet, når vi griner. Denne motoriske kontrol kan evt. utilsigtet hæmme vores latter. Årsagen hertil kan ligge i en hæmning pga. uforløst gråd. Således kan man se, at for stor selvkontrol kan hæmme en persons humor

Thomas Raab berettede levende om de forskellige hjernecentre samt om forskellen mellem den logiske og stringente venstre hjernehalvdel og den kreative og holistiske højrehjernehalvdel. 

-Ved en kobling til frontallapperne kan højre hjernehalvdel omfortolke kendte emner ind i en ny ramme: Herved opstår kreati-vitet, som altså er en sammensætning af gamle ting på nye måder, hvilket i sin grundsubstans svarer til humor.


Kl. 10.20–11.20 Foredrag af cand.mag. Karen-Marie Lillelund, Bakkesangerinde, direktør og forfatter, København, under emnet:

”Kommunikation med humoren som forløser”
Karen-Marie Lillelund fortalte, at hun oprindelig ville have været operasangerinde. Men hun opdagede, at hun havde for megen humor til den metier. I stedet blev hun rejsende i humor. 
Hun citerede Steve Allen: ”Humor = Tragedie + Tid”
Hun ser humor som forbundet med uendelig stor hengivenhed. Humor er venlighed, inviterer til smil, giver overskud, glæde og direkte kommunikation.

Karen-Marie Lillelund opfordrede til, at vores samfund går over til ”Økologisk overskudsdeling”. Det betyder, at når to menne-sker udveksler humor, vil de begge få større overskud (en rigtig win-win-situation…) – Fordi vi desværre ikke holder os tilbage med at dele ud af vores dårlige humør.

Humoristisk arbejdsglæde = nærvær + mod + lidt frækhed.
Nærvær er vigtigt, idet de fleste af os kører på automatpilot. Vi selv kræver nærvær, når vi kommer på hospitalet. Derfor bør vi alle træne ved at give nærvær på forhånd i Brugsen, Netto etc. - Træn din Bankrådgiver...
Luk op for posen med kropssprog; væk kroppen! - Her brød Karen-Marie Lillelund ud i operasang, helt uden noder eller ak-kompagnement. Meget specielt og smukt.

Hun sluttede med at sige, at vi skal lære at turde bryde socialiseringens lænker og i stedet turde puste vore fejl op til alminde-lig underholdning. Ligesom manden, der i flyet havde spildt kaffe ned i skridtet på sine pæne bukser. Han gik fra borde hol-dende på et kæmpe skilt: ”Det er KAFFE” 
Hun fortalte også om en bedemand, der pralede af, at hans Mercedes-rustvogn kunne køre 170 km/time ”– men det er så også uden følge!”

-Efter manges mening: det sjoveste foredrag under hele kongressen. - Vi græd af grin...
Efter foredraget signerede Karen-Marie Lillelund sin bog til interesserede.


Kl. 11.40–12.30 Foredrag og fløjtespil af Kåre Lind, cand.mag. i litteratur, kunstmaler, fløjtenist, højskolelærer m.m., Sorø, under emnet:

”Den 'upassende' kontekst – et træk ved humor.”
Kåre Lind indledte med den smukkeste fløjtesolo. Herefter uddelte han dispositionen på sit foredrag.
Han definerede humor som overraskelse = inkongruens = det, man ikke forventer. 

Humor og leg har en hel del tilfælles. Ligeledes er erotik og humor kædet sammen.

Jo mere, man kan lide hinanden, jo grovere humor, kan man lave sammen og om hinanden. 

Definition på Galgenhumor: Ved angst og frygt overføres legen, og fantasien går op over optugtelsen.

På hospitalet er barnet et objekt. Men det bliver til et subjekt med klovnens hjælp, når stetoskopet overdrysses med trylle-pulver.

Humoren svæver, derfor skal den skrives ned med det samme, for at kunne huskes. Glædes-konteksten kan ”æde” angst-konteksten og gøre én fri!


Kl. 13.30–14.20 Foredrag af Overlæge Torsten Sørensen, Kolding, under emnet:

"Bo Bojesen, dansk bladtegner og humorist"
Torsten Sørensen beskrev Bo Bojesen som en mild, stilfærdig, beskeden, tavs, mærkelig og diskret enegænger og anonym indtil det selvudslettende.

Bo Bojesen kunne spidde folk humoristisk uden at være ondskabsfuld. Han var genial og kunne få tegning og tekst til at gå op i en højere enhed.

Bedst af alt lavede han mange vittighedstegninger om læger!


Kl. 14.30–16.15 Optræden af skuespiller Anne Marie Helger, samfundsrevser, komikøse, idealist og klassisk klimakterie-makrel, Christianshavn, under emnet:

”Auto-intakt. Om kunsten at gå imod strømmen”
Anne Marie Helger indledte med en improvisation: Hun ville synge ”Sangen til Klovnen”, acapella, men aftalte kort før sin fore-stilling, at Susanne Huuse skulle trække i sit klovnekostyme og mime en ”genert og noget livstræt klovn” under sangen. 
- Dette blev til en meget gribende sekvens og den smukkeste indledning.

Hun gik over til at definere livet som en seksuelt påført hændelse med dødelig udgang. Sig selv definerede hun som at have nået Metal-alderen: Sølv i håret, guld i tænderne, bly i røven og tefal på hjernen, hvor intet hænger fast.

Anne Marie Helger foretog herefter den smukkeste live-demonstration af sine bens marmortegninger = kar-udtrædninger, eller telangiektasier, som nogle kalder dem: Man kunne, helt fra bagerste række, se de skønneste, farvestrålende mønstre på hen-des tidligere så kedeligt ensfarvede ben. - Således blev tilhørernes egne kar-udtrædninger også skønne og acceptable…

Herefter lavede hun en ægte kommerciel konkurrence med præmier, som hun selv sponsorerede...

Og hele tiden kom hendes fantastiske ord-ekvilibrisme til udtryk i halsbrækkende sentenser og nye ord eller ordsammenstil-linger, der medførte megen latter. 

Hun sluttede med at fortælle lidt om en ny bog: ”Kvindekampens Døtre”, med interviews med bl.a. hendes egen datter, hvor mødrene får tørt på. 

Fru Helger inviterede til sidst os alle til at komme med til sin årligt tilbagevendende familiehøjskole.


Kl. 16.30–17.30 Foredrag med livsstilsfilosof John Engelbrecht, undreviser, Vejle, under emnet: 

”Mentalt kurbad med humor som åndens solskin”
John Engelbrecht er mangeårigt medlem af vores selskab, på trods af, at han heldigvis ikke er læge. Han er nemlig vores hus-filosof og har optrådt med skiftende foredrag, hver gang vi har plaget ham derom i tidens løb.

John Engelbrecht er en mangfoldig og gudbenådet hurtigsnakker og har en blændende hukommelse for citater og (til dels selvkonstruerede) ordspil, som han fyrer af som et rekylgevær, af typen: ”Jo mere profan, des mere sakral.” 

Han lagde ud med at konstatere, at det jo ingen kunst er at have en ren samvittighed, hvis den aldrig har været i brug!
Han mener at Livsnydelse og Dyb Alvor tilsammen giver et humoristisk menneske.

John Engelbrecht beskrev humorens flow gennem fire slags matrix: 
Den logiske, den arkaiske, den magiske og den mytiske. 

Han konstaterede, at det aldrig er for sent at få en lykkelig barndom: Man kan ændre sin virkelighed ved at ændre sine hold-ninger. Og ved at ændre tankemønstret, får man et bedre helbred!

Humor er et spørgsmål om kreativitet
På én gang: kvik + naiv; legende + disciplineret; at drømme med åbne øjne.

Humoren er glædens sejr over verden. 
Fantasi er intelligens, der morer sig. 
Humor er en elastik af solidaritet og tilgivelse.

John Engelbrecht anbefalede flere bøger, og han er selv ved at skrive en bog om langsomhed, der vil udkomme i efteråret 2007. 

Han sluttede med et smukt Credo: En idé kan man ikke eje, man kan tjene den! (Et lille hip til et humorselskab om, at vi altså ikke ejer humoren!)


Kl. 17.30–18.30Workshop under emnet:

”Giv os idéer til selskabets fremtidige aktiviteter”
Workshoppen blev delt op i to grupper, der blev ledet på inspirerende og kreativ måde af hhv. Lars Mygind og Marianne Klee. Der opstod mange spændende idéer og diskussioner blandt de engagerede deltagere.
Dagen efter samledes de to grupper i én gruppe på samme tidspunkt for at opsummere. Resultatet af disse to workshops kunne senere læses på vores hjemmeside.


Kl. 22.00–23.00 Drog flere deltagere på Nattergaletur i den smukke natur om-kring kongresstedet, under ledelse af Dr. Nils Carl Lønberg.


Fredag d. 11. maj

kl. 9.00 startede vi igen med forfriskende morgensang.


Kl. 9.10–10.00 Foredrag af Oversygeplejerske Hanne Sønder, Humor-forsker, Børneafdelingen i Viborg, under emnet:

”Humor, et aspekt i mestring af kronisk sygdom og lidelse”
Hanne Sønder berettede om et sygepleje-forskningsprojekt, der er udført i relation til mennesker med kronisk sygdom og lidelse, nemlig diabetes, kronisk tarmsygdom og hjertesygdom. Undersøgelsen er kvalitativ, og der er bl.a. lavet 18 patient-interviews, som efterfølgende er analyseret ud fra en kvalitativ forskningsmetode. 

Et væsentligt tema var humor i relation til mestring af kronisk sygdom og lidelse. Resultaterne af projektet kan ses i følgende artikel: http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/default.asp?intArticle ID=13897&menu=195009&strSearchword=hanne%20s%F8nder

Der peges på tre temaer i relation til humor i artiklen: 
1) Humor som stød-dæmper, 2) Sort humor og ironi og 3) Angst-latter.
Undersøgelsen viser, at humor som fænomen indgår hos patienterne med forskellig vægtning og betydning og med varieret udtryksform. F.eks. smil, humoristiske bemærkninger, ironi, latter m.v. 

Det ser ud til, at der kan være en sammenhæng mellem humor og det, at komme bedre i overensstemmelse med sig selv i relation til det, at have en kronisk sygdom. Undersøgelsen viser, at humor kan være livsunderstøttende og have støddæm-perfunktion i en tilværelse med kronisk sygdom.

Humor kan også opfattes som et forsvar, hvori der flygtes fra det, der er svært eller det, der gør ondt. - Måske mere end no-gen anden, har det syge menneske netop brug for den livsglæde og befrielse, som ligger i humoren, der er et lysglimt i livet.


Kl. 10.30-12.00 Foredrag af Professor Sven Svebak, Norge, dr. phil., professor i medicin og i psykologi, under emnet:

"Latter, humor, hjernemekanismer, sygelighed og dødelighed" - Sidste nyt fra min psykobiologiske humorforskning.
Efter 40 års virke som humorforsker, kunne han konkludere, at det er den humoristiske sans, som er hovedansvarlig for et længere liv, især hos meget syge. 

Sven Svebak har opfundet et spørgeskema, som afdækker, om du og jeg har stor humoristisk sans, eller om vi hører til i den kedelige ende. Han har vurderet almindelige menneskers humoristiske sans og fundet en lille livsforlængelse hos dem, med veludviklet humoristisk sans. Herefter har han undersøgt en gruppe af kræftpatienter, og her var der en betydelig højere over-levelse blandt dem med humoristisk sans, men højst var effekten hos patienter i dialyse, der ventede på en ny nyre.

Sven Svebak fortalte også, at indholdet af humor er afhængig af den kultur, folk lever i. Da han fik et forskningsstipendiat og flyttede til Bergen, oplevede han, at han var havnet på det mest humorforladte sted i Norge. Først efter at have boet i Bergen i to år fandt han ud af, at bergensernes humoristiske sans lå på nøjagtigt samme niveau som andre nordmænds, men de grine-de ad helt andre ting. Selv muslimerne har humoristisk sans på niveau med alle andre. Sven Svebak har således fundet en website på arabisk med hundredvis af vittigheder om profeten. (Hvor og hvordan han har lært arabisk, forlød der ikke noget om.)

Nogle flere stikord fra foredraget: 
Humoristisk sans = Evnen til at lege med tvetydighed. 
At have humoristisk sans betyder ikke nødvendigvis, at man ler (= understated adfærd).
Humoristisk sans er ikke koblet til intelligensen!
Stor samvittighedsfuldhed medfører øget livslængde.

Sven Svebak er i gang med et studie over rotters latter, når de bliver kildet.
Unge rotter fortrækker at være sammen med ældre rotter, der er lattermilde (!)

EEG viser øget alertness efter latter, hvilket bekræfter, at folk er mere lydhøre/modtagelige under en lektion efter en morsom-hed. =Noget man kan prøve at benytte sig af som foredragsholder: At sige noget morsomt lige før, man har noget vigtigt/ al-vorligt at komme med.

- Et blændede foredrag, fagligt indholdsrigt og samtidig meget morsomt. Sven Svebak’s bog: ”Forlenger en god latter livet?” gik som varmt brød, og han signerede den gerne.


Kl. 14.00–15.00 Foredrag af læge Peter Qvortrup Geisling, journalist, ansat ved TV (DR1), København, under emnet:

"Hvor mange hæmorroider kan man servere til aftenkaffen på TV i "Lægens Bord"?"
Peter Qvortrup Geisling fortalte om livet og genvordighederne som TV-læge, iblandet journaluddrag – i stil med de kiksede, som vi også havde en del af på Selskabets hjemmeside – så folk var flade af grin. 

Peter Qvortrup Geisling er p.t. ved at lægge sidste hånd på en Sundhedsportal under Danmarks Radio, hvori han lovede at ville lave et link til vores Selskab.

Han kunne desværre fortælle, at 430.000 danskere p.t. er syge af stress

Han definerer humor som lyst og mavefornemmelse. Noget, der er svært at styre.

Til de presse-angste blandt publikum kunne han tale beroligende: Man må ikke tage negativ presse alvorligt. Mands minde er ikke længere end 8 dage!
Peter Qvortrup Geisling opfordrede os læger til at 1) holde af, 2) holde om og 3) holde mund.  –Lad os bruge hinanden som kradsebræt, i stedet for at blande pressen ind i det.

Så blev der spørgepause, og en sød kvinde i passende alder og på sidste række, rakte hånden op. ”Ja hvad vil du spørge om”, spurgte Peter Qvortrup Geisling venligt, hvorefter kvinden svarede: ”Jeg vil bare sige, at du er SÅ dejlig!” Nu var gode råd dyre, hvad svarer man som foredragsholder til et sådant offentligt kurmageri? Han stod et par øjeblikke ubeslutsom. Så gik han sporenstregs ned af podiet og hen til bagerste række, hvor han, til de andre tilstedeværende kvinders store fortrydelse, gav den søde kvinde et stort knus – og et ”tak”.


Kl. 15.30–16.30 Foredrag af Direktør Karen Meldgaard, redaktør, illustrator, tidligere daglig leder i 4 år af ”Foreningen Danske Hospitalsklovne”, Vejle, under emnet:

"Humoren sniger sig langsomt, men sikkert ind i sundhedsvæsenet" - Personlige frontlinie-erfaringer fra hospitalsklovnenes første fire års virke i Danmark.
Siden 2001 er 31 klovne blevet uddannet i regi af ”Foreningen Danske Hospitalsklovne”. Markedet er nu mættet, hvorfor man p.t. ikke vil uddanne flere (til arbejdsløshed.) 

Man kan maximalt holde til at arbejde som klovn 3 dage om ugen, da det er et meget tærende job, fordi man i sin klovnerolle er ”PÅ” hele tiden.

Der skal hele tiden skaffes 200.000 kr. pr. måned fra diverse fonde, for at kunne aflønne samtlige Danmarks hospitalsklovne, idet regeringen og sygehusledelserne ikke vil betale en øre dertil.

Opbakningen ude på hospitalsafdelingerne omkring hospitalsklovnene er heldigvis steget voldsomt på de seneste 4 år. Inden da var det en daglig, og svær, kamp at få accepteret konceptet blandt personalet. Pædagogerne har ligeledes vist klovnene stor modstand, fordi disse tidligere havde ”patent” på humoren.

- Det var en fin og personlig fortælling om Karens Meldgaards kamp for at holde sammen på de skøre hospitalsklovne og ikke mindst om at skaffe penge til dem; noget, hun synes at være mand for! Noget må der gøres, sagde hun, for at skaffe perma-nent aflønning af klovnene, dvs. få dem på Finansloven. Hvis man kan bevise en positiv effekt af klovnenes indflydelse på patienternes heling, kan man sikkert få bevilget midlerne. - Til det formål er der aktuelt et forskningsprojekt i gang på Odense Universitetshospital, ved Overlæge Mogens Heil.

Fra en tilhører blev det foreslået, at hospitalsklovnene også kan lade sig ansætte / hyre på timebasis af private mennesker, til f.eks. at følge lillePeter til blodprøvetagning, hvilket mange forældre i Dagens Danmark sikkert gerne vil betale for. (- Det er måske blot et spørgsmål om at føre den idé ud i livet ved at begynde at annoncere dermed….)

Karen Meldgaard omtalte en (hospitals)klovn, der også er kirkeklovn på Als. Denne klovn samarbejder med præsten om konfir-mandundervisningen ved at stille dumme spørgsmål og gøre det modsatte af, hvad præsten siger. Dette giver så præsten an-ledning til korrigering og uddybning af diverse emner, samt forklaring af, hvorfor man gør, som man gør, under kirketjenester og konfirmation. 

Som ”Backinggroup” ved Karen Meldgaard's foredrag optrådte hospitalsklovnene Ludo & Gummitud (alias Mette Brich og Susanne Huuse), og det var en meget fornem oplevelse: Fint samspil, original, sjov performance og utrolig mimik.


Kl. 16.30–17.30 Foredrag af Hospitalsklovn Bent Eikard, pensioneret narkoselæge, København, under emnet:

”Fra Narkoselæge til Hospitalsklovn – det logiske karriere-forløb”
Bent Eikard havde i sine kæmpe klovnesko meget stort besvær med at komme op på scenen. Heldigvis var der straks hjælp at hente fra Ludo og Gummitud, der forstod at lave kluddermor med ham og scenen. -Et under, at han overhovedet havnede der-oppe til sidst… 

Bent har hele sit liv været skabs-klovn, og sprang først ud som klovn, da han blev pensioneret. Han er nu hospitalsklovn på Rigshospitalet og på et plejehjem samtidig med, at han holder mange foredrag.

Lægen: "Hvis De har hård mave, skal De drikke vand ½ time før hvert hovedmåltid!" 
"-Ja, jeg har prøvet, Doktor, men jeg kan kun i 5 minutter!"

Bent Eikard definerede humor som leg, venlighed og kærlighed, men han gjorde opmærksom på, at smerten er humorens le-gekammerat.
Nogle gode citater: 
Peter Ustinov: ”Komedie er morsom alvor.”
Finn Søborg: ”Ægte og varm humor er det element, der kommer gråden i forkøbet”.

Bent Eikard fortsatte: Selvom man er terminalt syg, kan man altså ikke være døende 24 timer i døgnet. Man kan godt afledes og for en stund bevæge sindet et andet sted hen ved klovnens hjælp. På voksenplanet er klovnenærvær meget mere mang-foldigt end med børn. Det kan ligne sjælesorg.

Især læger yder modstand mod forandringer! Her må man huske på, at jo mindre humoristisk sans, folk har, jo mere komiske bliver de. (Lægerne oplever måske stærk fare for autoritets- og ansigtstab…..)

Bent Eikard ser, at vi har fået af-humaniseret humanismen i Sundhedsvæsenet, som dermed er blevet pseudo-humanistisk.
Han sluttede sit foredrag med at citere den gamle Professor Mikkelsen:
”Lykken er ikke gods eller guld, men daglig, spontan afføring, der ender med spids!”


Kl. 17.30–18.30 Workshop igen.


Kl. 19.30–01.00 Holdt vi Gallafest med dans til trioen ”Farmacia Amazon

Under middagen var der plads til frie indslag, hvilket blev efterlevet i stor stil. Mange stillede sig op og fortalte en historie, en spillede samtidigt på to fløjter med hvert næsebor, nogle holdt takketaler, og en vild mand spillede skør fugl i sin mors kostu-me (hhv. Lars Mygind og Jytte Abildstrøm.) 

Derefter kom aftenens store overraskelse, nemlig en hyldestsang for formand Marianne Wangel og hendes store indsats. Sangen var forfattet af Bent Claësson og dennes datter Julie, der også er forsanger i trioen, ”Farmacia Amazon”, som vi dan-sede til. 
- Trioen startede egentlig som en importforretning af naturmedicin fra Regnskoven omkring Amazonfloden, men endte som trio med Sydamerikanske rytmer og folkesange på programmet. – Man kunne også her sige: et logisk karriereforløb.


EVALUERING
Nogle af de spontane kommentarer:
- ”Den bedste nordiske humor-kongres nogensinde.”
- ”Alle steder man kom rundt, mødte man kun åbne og smilende ansigter. Man må sandelig sige, at I LEVER jeres idé. Det er slet ikke som ved andre kongresser, hvor man kappes om at se mest alvorlig og klog ud.”

FREMTIDEN
 ”Femte Nordiske Kongres i Medicinsk Humor”, hvor og hvornår den end så bliver….. 
På gensyn da!